En tempofyldt time fuld af energi og danseglæde. Her træner du udholdenhed, balance og koordination uden rigtig at tænke over det. Med musikken som drivkraft og instruktørens vejledning kan du give den gas i legesyge koreografier til sange inspireret af forskellige dansestilarter. Du behøver ingen erfaring med dans eller træning – du skal bare efterligne og følge med. Find glæden ved at bevæge dig og dit eget udtryk, helt på dit eget niveau.