På søndag er det tid til en ca. 10 km lang gåtur, som i år finder sted i området Saint Julien Beychevelle, hvor der bagefter bydes på frokost og vin for dem, der har lyst. På fransk kaldes vandreturen meget passende for »La Balade de Récuperation«, genopretningsvandringen. Vandringen starter kl. 10.00, og vi kører fra hotellet kl. 08.30.
Ved starten modtager du en vinprøvekurv, som skal bruges på en række vinslotte, hvor der bydes på vin og underholdning. Nogle år er der mulighed for at købe vin, frugt og andre lækkerier efter vandreturen.
Efter gåturen er det tid til frokost, og her er det vigtigt, at vi holder gruppen samlet, så vi kan sidde sammen ved de lange borde.
Under frokosten bydes der på underholdning, og senere bliver der mulighed for at danse de formentlig stive ben løs.
Bussen kører tilbage til hotellet foreløbig kl. 16.00.